Grillede spareribs med solbærbarbecue
Hvad angår typen af ben er der mange meninger om, hvilken udskæring, der skal bruges til spareribs. Jeg købte, hvad jeg lige kunne få hos Hindsholmgrisen, og det var umiddelbart ikke én specifik udskæring, men resultatet blev dog rigtig godt. Ønsker man en mere klassisk portion spareribs, så kan man bruge den samme dry rub og barbecuesauce, som jeg plejer at bruge til pulled pork. Jeg købte ca. 2800 g ben, og havde ca. 2400 g tilbage efter at have pudset dem af. Det var lige før, at alle benene ikke kunne være på min 57 cm Weber Grill, men det gik. Vi var 3 mennesker om at spise benene, og vi blev alle godt mætte.